Sammenhængen mellem alkohol og depression: hvad kommer først?
Kort svar: Alkohol og depression påvirker hinanden i begge retninger — depression kan drive drikkeri som selvmedicinering, og alkohol giver depression ved at forstyrre serotonin, stressaksen (HPA-aksen) og ved betændelse i hjernen. For de fleste med et stort forbrug er alkohol både et symptom og en årsag. At finde ud af, hvad der kom først, kræver ofte en periode uden alkohol.
Få spørgsmål om psykisk helbred og alkohol er mere almindelige end dette: Var jeg deprimeret, før jeg begyndte at drikke meget, eller gjorde drikkeriet mig deprimeret? Videnskaben tyder på, at svaret ofte er »begge dele« — og at forholdet mere er en selvforstærkende cirkel end en årsag i én retning.
Sådan giver alkohol depression: mekanismerne
Farmakologisk klassificeres alkohol som et stof, der dæmper centralnervesystemet — ikke i den psykologiske betydning at gøre en ked af det, men i den neurologiske betydning at sænke nervernes aktivitet. Over tid smelter forskellen sammen: De neurologiske virkninger af langvarigt alkoholforbrug skaber og vedligeholder pålideligt depression.
Forstyrret serotonin
Serotonin er et signalstof, der er centralt for regulering af humøret, følelsesmæssig stabilitet og det hedoniske grundniveau — det grundlæggende niveau af velvære, som følelserne svinger omkring. Langvarig alkoholpåvirkning forstyrrer serotoninsignaleringen markant.
Alkohol ændrer akut serotoninsignaleringen, hvilket er en del af den kortsigtede humørløftende virkning. Ved regelmæssigt stort forbrug bliver signaleringen forstyrret i stedet for forstærket. Forskerne beskriver det som én medvirkende årsag til den vedvarende fladhed og glædesløshed, mange med et stort forbrug fortæller om — sammen med forandringerne i belønningssystemet og stresssystemet beskrevet nedenfor, som har det stærkeste evidensgrundlag.
Forstyrret HPA-akse og kortisol
Hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen (HPA-aksen) styrer stressreaktionen og dannelsen af kortisol. Langvarigt alkoholforbrug forstyrrer dette system på måder, der hænger tæt sammen med depression.
Alkohol dæmper først hjernens stresskredsløb og driver dem så op i overaktivitet, når drikkeriet stopper. Stressrelateret signalering i den udvidede amygdala stiger og giver det, som afhængighedsforskere kalder hyperkatifeia — øget irritabilitet, angst, nedtrykthed og følelsesmæssig smerte.
Den tilstand overlapper meget med symptomerne på depression, og det er en af grundene til, at de to er så svære at skille ad, så længe drikkeriet fortsætter.
Betændelse i hjernen
Langvarigt alkoholforbrug aktiverer mikroglia (hjernens immunceller) og øger betændelsessignalerne i hele hjernen. Betændelse i hjernen forstås i stigende grad som en væsentlig mekanisme ved depression — »cytokinhypotesen« om depression foreslår, at betændelsessignaler direkte påvirker de kredsløb, der regulerer humøret.
Alkoholens skadelige virkning på tarmen forstærker det: En mere gennemtrængelig tarm lader bakterielle produkter (lipopolysakkarider, LPS) slippe ud i blodet og drive betændelse i lever, hjerne og krop. Blandt personer, der var indlagt til alkoholafrusning, scorede de, der viste tegn på en utæt tarm og forhøjet LPS, også højere på mål for depression, angst og trang.
Dopamin og manglende glæde
Som beskrevet i forbindelse med afhængighedsforskningen hænger langvarigt alkoholforbrug sammen med færre tilgængelige dopaminreceptorer i hjernescanningsundersøgelser og med en svagere belønningsfunktion. Dopamin er centralt for motivation, lyst og positiv forventning.
En nedsat dopaminerg tonus giver anhedoni — manglende evne til at føle glæde ved aktiviteter, der normalt er dejlige. Anhedoni er ikke bare et symptom på depression; det er et af de to centrale diagnostiske kendetegn ved svær depression. Mange med et stort forbrug oplever det som en snigende fladhed: Ting, der plejede at være sjove, føles ikke længere belønnende, livet føles gråt, motivationen er væk.
Hypotesen om selvmedicinering
Samtidig går depression for mange faktisk forud for drikkeriet og driver det. Hypotesen om selvmedicinering — at folk drikker for at håndtere psykisk smerte — har betydelig empirisk støtte.
Alkoholens akutte virkninger mindsker pålideligt negative følelser: Den forstærker GABA (beroligende), dæmper glutamat (mindre grublen) og giver et midlertidigt løft i dopamin og serotonin. For en, der er i depressionens greb, har angst eller er følelsesmæssigt følelsesløs, er den umiddelbare lindring, alkohol giver, virkelig.
Problemet er den neurokemiske gæld. Hver gang drikkeri midlertidigt lindrer depressionen, sker der også dette:
- Serotoninsystemerne forstyrres yderligere
- Kortisol stiger og styrtdykker bagefter
- Søvnen forringes (og det er i høj grad dér, følelser bearbejdes)
- Dopaminunderskuddet bliver dybere i timerne efter
Lindringen er lånt af i morgen, med renter. Den depression, den midlertidigt holder nede, vender tilbage værre end før.
Langtidsforskning: hvad kommer egentlig først?
Store befolkningsundersøgelser, der har fulgt folk gennem år, har fundet:
- Forekomsten af depression og andre psykiske lidelser er meget højere blandt personer med alkoholbrugsforstyrrelse end i befolkningen generelt
- Blandt personer med svær depression har mellem 27% og 40% en alkoholbrugsforstyrrelse i løbet af livet, og op til 22% inden for et givent år
- De to tilstande forværrer ofte hinanden gennem fælles neurobiologi, fælles genetisk sårbarhed og fælles belastninger i omgivelserne
- Chancen for bedring er større, når både drikkeriet og humørforstyrrelsen behandles, frem for kun den ene
Ædruelighedstesten
Den mest praktiske konsekvens af denne forskning: Det er ofte umuligt at vurdere en depressions art og sværhedsgrad præcist, mens man stadig drikker meget. Den neurobiologiske støj fra aktivt alkoholforbrug — forstyrret serotonin, dysreguleret kortisol, søvnmangel, dopaminmangel — overlapper så fuldstændigt med symptomerne på depression, at det klinisk er svært at skille de to ad.
Det er derfor, klinikere lægger en tidslinje. At finde ud af, om de psykiske symptomer er til stede eller fraværende i perioder uden alkohol, er det vigtigste redskab til at skelne symptomer fremkaldt af alkohol fra en selvstændig, primær tilstand — og det afgør igen, hvilken behandling der giver mening. En længere periode uden alkohol er den mest oplysende test, der findes.
Mange brugere af Rebuild beskriver den samme oplevelse: De forventede, at ædruelighed ville være flad og glædesløs, og fandt i stedet, at humøret begyndte at lette — ikke fordi deres livsomstændigheder havde ændret sig, men fordi alkoholen ikke længere trak den neurokemiske bund ned. Vores gratis Tidslinje for ædruelighed viser de faser, den periode løber igennem, og 30 dage uden alkohol er én måde at tage selve testen på, fra den dato du vælger.
Hvis dit humør er meget dårligt eller bliver værre
At vente det ud er den rigtige tilgang til den flade, grå periode, der letter, når nervesystemet falder til ro. Det er ikke den rigtige tilgang til en svær eller dybere depression. Depression er en sygdom, der kan behandles, og den er en kendt risikofaktor for selvmordstanker og selvmordsadfærd — en risiko, der er forhøjet blandt folk, der drikker meget, uanset om de har en alkoholbrugsforstyrrelse eller ej. En læge eller andet sundhedspersonale kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er abstinenser, og hvad der skal behandles i sin egen ret.
Har du tanker om selvmord eller om at skade dig selv, så ræk ud nu. I USA er 988 Suicide & Crisis Lifeline gratis, fortrolig og åben 24/7 via opkald, sms eller chat — også ved bekymringer om alkohol og stoffer.
Kilder
- National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism (NIAAA). "Mental Health Issues: Alcohol Use Disorder and Common Co-occurring Conditions." https://www.niaaa.nih.gov/health-professionals-communities/core-resource-on-alcohol/mental-health-issues-alcohol-use-disorder-and-common-co-occurring-conditions
- National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism (NIAAA). "Neuroscience: The Brain in Addiction and Recovery." https://www.niaaa.nih.gov/health-professionals-communities/core-resource-on-alcohol/neuroscience-brain-addiction-and-recovery
- Alcohol Research: Current Reviews (NIAAA / PubMed Central). "Alcohol and Gut-Derived Inflammation." https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5513683/
- National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism (NIAAA). "Support Recovery: It's a Marathon, Not a Sprint." https://www.niaaa.nih.gov/health-professionals-communities/core-resource-on-alcohol/support-recovery-its-marathon-not-sprint
- National Institute of Mental Health (NIMH). "Depression." https://www.nimh.nih.gov/health/topics/depression
- 988 Suicide & Crisis Lifeline. "988 Suicide & Crisis Lifeline." https://988lifeline.org/
Ofte stillede spørgsmål
Kan antidepressiva virke, hvis jeg stadig drikker?
Det er et spørgsmål til den læge, der udskriver medicinen, og det ærlige svar er, at fortsat stort alkoholforbrug gør behandlingen sværere. Alkohol forstyrrer søvnen, humøret og stresssystemet, og den kliniske vejledning siger, at resultaterne er bedre, når drikkeriet og depressionen behandles sammen i stedet for hver for sig. Medicin mod alkoholbrugsforstyrrelse og mod let til moderat depression kan begge startes hos den praktiserende læge.
Er alkoholbrugsforstyrrelse mere almindelig hos folk med depression?
Ja — markant. Blandt personer med svær depression har mellem 27% og 40% en alkoholbrugsforstyrrelse i løbet af livet. Forholdet går begge veje: Depression gør en tilbøjelig til at drikke som selvmedicinering, og et stort forbrug skaber og vedligeholder depressive tilstande.
Hvor hurtigt bliver humøret bedre, når man stopper med alkohol?
Det varierer. De første uger byder ofte på et lavere humør, mens den neurokemiske modreaktion fra abstinenserne går over. At holde sig fra alkohol mindsker trang og negativt humør over tid, og i forskning, der følger folk over tid, har mål som lykke og selvværd en tendens til at falde i starten, før de stiger fra omkring 6 til 12 måneder inde i genopretningen, mens livskvaliteten forbedres og den psykiske belastning falder på længere sigt.
Hvis min depression var der før det store forbrug, hjælper ædruelighed så stadig?
Sandsynligvis ja, i det mindste delvist. Selv hvis en eksisterende depression drev drikkeriet i starten, vil det fortsatte alkoholforbrug have gjort den dybere gennem de mekanismer, der er beskrevet ovenfor. Ædruelighed løser ikke nødvendigvis en depression, der var der før drikkeriet, men den fjerner det lag af stoffremkaldt depression, der ligger ovenpå — og gør den underliggende tilstand tydeligere og ofte lettere at behandle.