Er det sundt at drikke moderat? Hvad den nyeste forskning viser
Kort svar: Evidensen for, at moderat drikning er sundt, er stort set faldet sammen under granskning med bedre forskningsmetoder. Genetiske og bedre kontrollerede undersøgelser viser lille eller ingen samlet sundhedsgevinst ved nogen dosis, mens de finder tydelige dosisafhængige skader i flere organsystemer. Den »J-kurve«, der så ud til at vise en gavnlig effekt på hjerte og kredsløb, tilskrives nu i høj grad den måde, sammenligningsgrupperne blev sammensat på.
Få sundhedsmyter sidder så fast som idéen om, at det er godt for dig at drikke moderat. Den stod i lægelige råd i årtier, dukkede op i aviserne og gav millioner af mennesker en videnskabeligt godkendt grund til at skænke et glas hver aften. Problemet: den forskning, den byggede på, havde alvorlige metodiske fejl, og den forskning, der har afløst den, fortæller en anden historie.
Hvor myten om sund drikning kom fra
Påstanden stammer først og fremmest fra observationsstudier i 1980'erne og 1990'erne, som fandt, at folk, der drak moderat, havde færre hjerte-kar-sygdomme og lavere samlet dødelighed end folk, der ikke drak. Det tilsyneladende mønster — nogle gange kaldet »J-kurven« — blev bredt tolket som bevis for, at alkohol i moderate mængder gavnede helbredet.
Den konklusion bredte sig hurtigt. I 2000'erne antydede sundhedsbudskaberne i mange lande, at et glas vin om dagen måske kunne beskytte, og læger opfordrede nogle gange aktivt patienter med risiko for hjerte-kar-sygdom til at drikke moderat.
Problemet var hele tiden metodisk, og det varede, indtil bedre analyseværktøjer blev tilgængelige, før problemets fulde omfang blev tydeligt.
De forstyrrende faktorer, der skævvred dataene
Observationsstudier, der sammenligner folk, der drikker moderat, med folk, der ikke drikker, har flere systematiske problemer.
Problemet med de syge, der holdt op: CDC siger det ligeud — nogle undersøgelser sammenlignede moderat drikning med slet ikke at drikke, men i gruppen, der ikke drak, slog forskerne folk, der aldrig havde drukket, sammen med folk, der var holdt op med at drikke på grund af sygdom. Det kan få folk, der drikker moderat, til at se sundere ud end folk, der ikke drikker, af grunde, der intet har med alkohol at gøre, fordi sundhedsgevinsten ved ikke at drikke blev skjult af de dårlige resultater hos folk, der allerede var syge.
Forstyrrelse fra livsstil: CDC påpeger, at folk, der drikker moderat, sammenlignet med folk, der drikker mere, måske oftere dyrker motion, spiser sundt og ikke ryger. Det gør det svært at skille de faktiske helbredseffekter af at drikke fra effekterne af alt det andet.
Skævhed i, hvem der ender som »moderate«: Folk, der drikker moderat og stabilt gennem årtier, er per definition folk, der ikke har oplevet de konsekvenser, der får andre til at stoppe — hvilket tyder på en grad af biologisk modstandskraft, der intet har med deres alkoholindtag at gøre.
Da forskerne forsøgte at kontrollere for disse forstyrrende faktorer, blev den tilsyneladende gevinst ved moderat drikning væsentligt mindre — og i nogle analyser forsvandt den helt.
Mendelsk randomisering: det afgørende metodiske fremskridt
Det vigtigste skifte i forskningen er kommet fra mendelsk randomisering — en metode, der bruger genvarianter forbundet med alkoholforbrug som stedfortrædere for langvarig udsættelse for alkohol og dermed går uden om de forstyrrende faktorer, der undergraver observationsstudier.
Visse genvarianter — især i generne for alkoholomsætning, ADH og ALDH — hænger sammen med at drikke mindre gennem hele livet, ikke af eget valg eller sundhedsbevidsthed, men på grund af fysiologien. Disse varianter får acetaldehyd til at hobe sig op, når man drikker alkohol, hvilket giver rødmen i ansigtet, kvalme og hjertebanken, og det har en tendens til at begrænse, hvor meget man drikker. Fordi varianterne er fordelt uafhængigt af livsstil, fungerer de som naturlige eksperimenter.
Et vigtigt forbehold fra den samme forskning: folk med disse varianter har stadig en øget risiko for kræft i spiserøret, selv når de drikker lidt. En fysiologisk modvilje er ikke en beskyttelse.
Her er, hvor den bedre kontrollerede evidens er landet ifølge de sundhedsmyndigheder, der opsummerer den:
- Resultater fra solide undersøgelser viser, at omkring 2 drinks om dagen ikke sænker risikoen for at dø sammenlignet med slet ikke at drikke
- Sammenlignet med ikke at drikke kan moderat drikning øge den samlede risiko for død og kroniske sygdomme, herunder kræft og hjertesygdom
- Selv et lavt forbrug — mindre end 1 drink om dagen — kan øge risikoen for visse kræftformer
- En voksende mængde evidens tyder på, at selv et lavt forbrug ikke giver nogen beskyttelse af hjerte og kredsløb og kan øge risikoen for slagtilfælde
CDC's opsummering af skiftet er kontant: flere undersøgelser viser nu, at der ikke er sundhedsgevinster ved moderat drikning sammenlignet med ikke at drikke.
Dosisafhængige skader uden en klar sikker grænse
Når man ser på forskningen om konkrete helbredsudfald — frem for den samlede gevinst for hjerte og kredsløb, som var fundamentet for fortællingen om »sund drikning« — træder et klarere billede frem.
Kræft: alkohol er klassificeret af Det Internationale Kræftforskningsagentur (IARC) som et gruppe 1-kræftfremkaldende stof — den højeste risikogruppe, som også omfatter asbest, stråling og tobak. Undersøgelser viser dosis-respons-sammenhænge med kræft i mundhule, svælg, strube, spiserør, tyktarm, endetarm, lever og bryst hos kvinder, og skaden ser ud til at være uafhængig af, om alkoholen kommer som øl, vin eller spiritus.
Specifikt for brystkræft oplyser NIAAA, at selv 1 drink om dagen hænger sammen med en 5% til 15% højere risiko sammenlignet med kvinder, der slet ikke drikker, og at mere end 44 000 tilfælde af brystkræft hos kvinder i USA hvert år — omkring 16% — kan tilskrives alkohol.
Hvordan det giver kræft: CDC beskriver flere mekanismer — alkohol kan forstyrre cellecyklussen, øge kronisk betændelse og skade DNA; det kan hæve niveauet af hormoner, herunder østrogen, der spiller en rolle i udviklingen af brystkræft; og det gør det lettere for cellerne i munden at optage andre kræftfremkaldende stoffer, fx fra tobak.
Neurologiske effekter: forskning forbinder et stort alkoholforbrug og moderat til svær alkoholbrugsforstyrrelse med skader på både hvid og grå substans samt nedsat kognitiv funktion, med et tab af volumen, der især er udtalt i hjernens forreste områder, og et bidrag til demens hos ældre, der drikker.
Lever: risikoen er dosisafhængig og begynder ved relativt små mængder, og fedtlever — det tidligste tegn på skade — findes hos omkring 95% til 100% af dem, der drikker meget.
Immunforsvar: både enkelte episoder med druk og langvarigt stort forbrug forstyrrer immunforsvaret og svækker kroppens forsvar mod infektioner og dens evne til at hele vævsskader.
Hvordan fortællingen ændrede sig (og hvorfor det betyder noget)
Revisionen af fortællingen om, at »moderat drikning er sundt«, har været betydelig på det videnskabelige plan, men halter bagefter i offentlighedens bevidsthed.
I januar 2023 offentliggjorde Verdenssundhedsorganisationen WHO en udtalelse i The Lancet Public Health, som konkluderede, at der, når det gælder alkoholforbrug, ikke findes nogen sikker mængde, der ikke påvirker helbredet. Den noterede også, at den tilgængelige evidens ikke kan udpege en grænse, hvor alkoholens kræftfremkaldende virkning »slås til«, og at ingen undersøgelser viser, at de mulige fordele ved let og moderat drikning for hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes opvejer den tilhørende kræftrisiko.
WHO's dr. Carina Ferreira-Borges sagde det sådan: »It doesn't matter how much you drink — the risk to the drinker's health starts from the first drop of any alcoholic beverage. The only thing that we can say for sure is that the more you drink, the more harmful it is — or, in other words, the less you drink, the safer it is.« Med andre ord: risikoen begynder ved den første dråbe, og jo mindre du drikker, jo sikrere er det.
NIAAA's vejledning til behandlere afspejler det samme skifte: råd ikke patienter, der ikke drikker, til at begynde at drikke for helbredets skyld, fordi tidligere forskning overvurderede fordelene ved moderat drikning, mens nuværende forskning peger på ekstra risici.
Disse revisioner afspejler et reelt skifte i den videnskabelige konsensus, ikke snerpethed eller forbudsstemning.
Intet af dette betyder, at en drink en gang imellem er katastrofalt farligt. De absolutte risici ved et lavt forbrug er små for den enkelte. Men påstanden om, at moderat drikning er godt for dig — at det giver en samlet sundhedsgevinst sammenlignet med at lade være — understøttes ikke af den forskning, der har afløst de oprindelige observationsstudier.
Hvad det betyder i praksis
For folk, der tænker grundigt over deres forhold til alkohol — og bruger værktøjer som Rebuild til at følge vaner og se på mønstre — betyder denne forskningsmæssige sammenhæng noget.
Undskyldningen »men i moderate mængder er det godt for mig« har været en af de psykologisk stærkeste forhindringer for, at folk vurderer deres drikkeri ærligt. Det er sværere at vurdere, om dit drikkeri arbejder for eller imod dig, når du tror, at udgangspunktet er, at lidt alkohol beskytter helbredet.
Den nuværende evidens tyder på, at udgangspunktet er enklere. Du kan sænke dine helbredsrisici fra alkohol ved at drikke mindre eller slet ikke drikke, og hvis du ikke drikker i dag, er CDC's råd, at du ikke skal begynde af nogen grund. Beslutningen om, hvad du gør med det, er din — men den bør træffes på et korrekt grundlag. Vores gratis Genstandsberegner omregner rigtige skænk til standarddrinks, så det tal, du beslutter ud fra, er det rigtige, og Zebra striping-tracker er det praktiske værktøj, hvis du vil drikke mindre frem for at stoppe.
Kilder
- World Health Organization, Regional Office for Europe. "No level of alcohol consumption is safe for our health." https://www.who.int/europe/news/item/04-01-2023-no-level-of-alcohol-consumption-is-safe-for-our-health
- Centers for Disease Control and Prevention (CDC). "About Moderate Alcohol Use." https://www.cdc.gov/alcohol/about-alcohol-use/moderate-alcohol-use.html
- Centers for Disease Control and Prevention (CDC). "Alcohol and Cancer." https://www.cdc.gov/cancer/risk-factors/alcohol.html
- National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism (NIAAA). "The Basics: Defining How Much Alcohol Is Too Much." https://www.niaaa.nih.gov/health-professionals-communities/core-resource-on-alcohol/basics-defining-how-much-alcohol-too-much
- National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism (NIAAA). "Medical Complications: Common Alcohol-Related Concerns." https://www.niaaa.nih.gov/health-professionals-communities/core-resource-on-alcohol/medical-complications-common-alcohol-related-concerns
Ofte stillede spørgsmål
Betyder forskningen, at jeg aldrig bør drikke?
Forskningen har ikke fundet nogen grænse, under hvilken alkoholens kræftfremkaldende virkning er fraværende, men de absolutte risici ved et meget lavt forbrug er små for mange udfald. Det, forskningen tydeligvis ikke understøtter, er idéen om, at moderat drikning giver en samlet sundhedsgevinst, der kunne retfærdiggøre at drikke af helbredsgrunde.
Hvad skete der med J-kurven — var der ikke solid evidens for den?
J-kurven var et reelt fund i datidens observationsdata. Problemet var sammenligningsgruppen: den slog folk, der aldrig havde drukket, sammen med folk, der var holdt op på grund af sygdom, så de, der ikke drak, så mindre sunde ud af grunde, der intet havde med alkohol at gøre. Folk, der drak moderat, havde også en tendens til at motionere mere, spise bedre og ryge mindre. Når man tager højde for denne forstyrrelse, forsvinder J-kurven stort set.
Er rødvin en undtagelse på grund af resveratrol?
Nej. Alle drikke, der indeholder alkohol, også rødvin og hvidvin, øl og spiritus, øger risikoen for kræft, og NIAAA påpeger, at skaden ser ud til at være uafhængig af typen af alkohol. Enhver drik med alkohol, uanset pris eller kvalitet, bærer den risiko. Resveratrol bliver ofte fremført til vinens forsvar, men det ændrer ikke på, hvad alkoholen gør.
Hvad er de sikreste mængder ud fra den nuværende evidens?
For dem, der vælger at drikke, hænger mindre konsekvent sammen med lavere risiko. De amerikanske kostråd beskriver moderat drikning som 2 drinks eller færre om dagen for mænd og 1 drink eller færre om dagen for kvinder og noterer samtidig, at selv moderat drikning kan indebære helbredsrisici. NIAAA formulerer det sådan, at selvom der ikke findes nogen garanteret sikker mængde for nogen, er svaret fra den nuværende forskning: jo mindre alkohol, jo bedre.