De psykologiske grunde til, at vi drikker – og hvad de egentlig handler om
Kort svar: Folk drikker af dybt forståelige psykologiske grunde – for at håndtere angst, flygte fra smerte, føle sig forbundet med andre, dæmpe skam eller bare mærke noget andet end det, de mærker ædru. At forstå »hvorfor« er ikke selvoptagethed. Det er grundlaget for ægte genopretning.
Når folk spørger, hvorfor de drikker for meget, ser de det ofte som et svigt af viljestyrken. »Jeg ved godt, jeg ikke burde. Jeg kan bare ikke stoppe.«
Men viljestyrke er sjældent den egentlige historie. Det mere nyttige spørgsmål er: hvad har alkohol gjort for dig? Hvilket behov dækkede den? Hvilken smerte dæmpede den?
At forstå det undskylder ikke den skade, drikkeriet har gjort. Det peger på, hvad ægte genopretning skal tage fat på.
At drikke for at håndtere angst
Angst er en af de mest almindelige psykologiske drivkræfter bag et stort alkoholforbrug, og tallene afspejler det: blandt personer i behandling for angstlidelser har 20% til 40% også alkoholbrugsforstyrrelse. Alkohol forstærker hjernens vigtigste hæmmende system og giver hurtig, pålidelig lindring. For en, der lever med kronisk angst, føles det som medicin.
Det virker et stykke tid. Så holder det op med at virke og begynder at gøre det værre. Alkohol kan se ud til at lindre angst på kort sigt, men over tid får et stort forbrug og gentagne abstinenser både angstsymptomerne og drikkeriet til at eskalere. Cirklen bliver: drik for at dæmpe angsten, bliv mere angst, drik mere.
Folk, der drikker meget for at håndtere angst, er ofte ikke klar over, hvor meget af deres angst der nu kommer fra alkoholen og ikke fra den oprindelige tilstand. Det er netop derfor, behandlere opstiller en tidslinje – de spørger, hvornår angstsymptomerne og drikkeriet begyndte, hvad den længste periode uden alkohol har været, og om angsten var der i den periode. Det er et spørgsmål, der er værd at tage med til en læge i stedet for at besvare alene.
At drikke for at flygte
Nogle drikker for at komme ud af deres eget hoved – for at holde op med at tænke, holde op med at bekymre sig, holde op med at køre de samme tanker igen og igen. Livet i påvirket tilstand føles lettere, mere overskueligt, længere væk fra sin egen tyngde.
Det er særligt almindeligt hos folk, der bærer på sorg, skam, svære minder eller tilstande som depression. Og det er en kendt risikovej snarere end et spørgsmål om karakter: forskning tyder på, at blandt personer med negative følelsestilstande øger selvmedicinering med alkohol for at klare humørsymptomer risikoen for at udvikle alkoholbrugsforstyrrelse.
Prisen er, at det, man flygter fra, forbliver uændret – ofte forværret af følgerne af drikkeriet – mens evnen til at møde det støt bliver slidt ned.
At drikke for at føle sig forbundet
Alkohol har været vævet ind i menneskers sociale ritualer i tusinder af år, og det skaber en slags forbindelse – det sænker hæmningerne, mindsker selvbevidstheden og skaber en følelse af fælles lethed. For dem, der synes, at ædru samvær er virkelig svært, kan alkohol føles som nøglen til at høre til.
For nogle hænger det sammen med en dybere social angst, tilknytningsmønstre eller en grundlæggende frygt for at blive afvist uden bufferen. Det svære er ikke den sociale situation – det er sårbarheden ved at blive set helt.
Alkoholen løser symptomet uden at røre ved kilden.
At drikke for at håndtere følelser, du ikke har ord for
Nogle har ikke et bestemt psykologisk problem, de drikker omkring. De mærker bare tingene meget intenst – følelser, der kommer hurtigt og voldsomt, som er overvældende og svære at sætte navn på. Alkohol sløver det. Den skruer ned for en indre verden, der føles for larmende.
Det mønster hænger nogle gange sammen med tidlige oplevelser, hvor følelser ikke blev vist eller var velkomne – omgivelser, hvor store følelser blev affejet, straffet eller simpelthen ikke anerkendt. Det har også en dokumenteret sammenhæng med risiko: blandt de miljømæssige risikofaktorer for alkoholbrugsforstyrrelse er ydre stress en af de stærkeste, og folk, der har oplevet traumer, især i barndommen, eller en ophobning af betydelige belastninger gennem livet, kan være mere tilbøjelige til et stort alkoholforbrug.
Den, der aldrig fik chancen for at lære at rumme store følelser, kan ende med at lade alkoholen gøre det arbejde.
At drikke for at mærke noget
Bagsiden af at drikke for at flygte er at drikke for at mærke – for at få adgang til glæde, begejstring eller livsgnist, der virker blokeret uden. Nogle beskriver, at de føler sig flade, nedtrykte eller dæmpede ædru – og alkohol låser op for en udgave af dem selv, der føles friere, sjovere, mere til stede.
Det hænger ofte sammen med depression eller følelsesmæssig følelsesløshed. Alkohol giver belønnende virkninger ved at øge aktiviteten i hjernens systemer til bearbejdning af belønning – det ventrale tegmentale område sender dopaminsignaler til nucleus accumbens, og aktivering af opioidreceptorer der kan forklare noget af glæden ved at være beruset. Et stykke tid giver det en udgave af at have det godt, som var blevet utilgængelig.
Det tragiske paradoks er, at et stort alkoholforbrug over lang tid gør problemet værre. Gentaget, overdrevent brug er forbundet med nedsat belønningsfunktion og øget aktivering af hjernens stresssystemer, og tolerance mindsker alkoholens evne til overhovedet at give glæde og lindre ubehag – og uddyber den grundlæggende fladhed, som drikkeriet oprindeligt skulle behandle.
At drikke som identitet og ritual
For nogle handler det at drikke ikke først og fremmest om noget af ovenstående – det handler om, hvem de er, hvordan deres liv ser ud, hvad de laver sammen med deres mennesker. Glasset vin efter arbejde. Øllene med gutterne. Cocktails, der markerer en særlig anledning.
At drikke bliver så integreret i fortællingen om livet og om én selv, at det at stoppe ikke bare betyder ikke at drikke – det betyder ikke at vide, hvem man er, eller hvordan ens liv ser ud uden.
Den identitetsdel er virkelig og skal ikke gøres mindre. Den er en del af grunden til, at genopretning handler om at bygge et nyt forhold til dig selv, ikke bare om at holde sig fra et stof.
Hvad det faktisk ændrer at kende »hvorfor«
At forstå, hvorfor du drikker, gør ikke ædrueligheden automatisk. Men det ændrer, hvad du arbejder med.
Drak du for at håndtere angst, skal genopretningen omfatte egentlig behandling af angsten – ikke bare en besked om ikke at drikke. Sandsynligheden for at komme sig er større, når både alkoholbrugsforstyrrelsen og den samtidige tilstand bliver behandlet, og medicin mod alkoholbrugsforstyrrelse og mod lette til moderate angst- og depressionslidelser kan begge påbegyndes hos den praktiserende læge.
Drak du for at føle dig forbundet, skal genopretningen omfatte at opbygge færdighederne og erfaringerne med ædru samvær – og det er virkelig muligt.
Drak du for at flygte fra smerte, skal genopretningen omfatte en måde at nærme sig den smerte på med støtte.
At følge med i, hvordan du har det fra dag til dag – med noget som Rebuild – kan hjælpe dig med at finde de følelsesmæssige mønstre og situationer, der er de egentlige drivkræfter bag din trang. Trangen peger altid et sted hen. Det er værd at vide hvorhen. Kommer den, før du har fundet ud af, hvad den peger på, giver vores gratis Trangtimer den et sted at gå hen, og Er jeg afhængig? Test gennemgår et standardspørgeskema til screening, hvis du vil have et billede af, hvor dit forbrug ligger lige nu.
En bemærkning om selvmedfølelse
At læse om de psykologiske grunde til at drikke kan vække skam: »Det burde jeg have regnet ud tidligere.« »Jeg er så ødelagt.«
Det er ikke det, det er til. At forstå grundene er ikke en anklage – det er et kort. De psykologiske behov, som alkohol dækkede, er ægte menneskelige behov. De fortjente ægte svar. Alkohol var bare ikke et af dem.
Arbejdet i genopretningen er at finde de ægte svar, ét ad gangen, med tålmodighed.
Ofte stillede spørgsmål
Er der én vigtigste psykologisk grund til, at folk drikker for meget?
Nej. Alkoholproblemer udvikler sig ad mange forskellige veje, og drivkræfterne ligger som regel i lag. Det er også værd at holde begge halvdele af billedet for øje: mellem 50% og 60% af sårbarheden for alkoholbrugsforstyrrelse er arvelig, og miljøet – stress, traumer, alderen ved den første drink, mental sundhed – spiller sammen med det. Det psykologiske »hvorfor« er virkeligt, og det er ikke hele historien.
Hjælper det at forstå, hvorfor jeg drikker, med at stoppe?
Det er én del af billedet. Forståelse giver motivation og retning – den fortæller dig, hvad genopretningen skal tage fat på. Men indsigt alene ændrer sjældent adfærd; den skal kobles med færdigheder, støtte og ofte professionel hjælp.
Kan man være psykisk afhængig af alkohol uden at være fysisk afhængig?
Ja. Psykisk afhængighed – hvor behovet for at drikke drives af et følelsesmæssigt eller psykologisk behov snarere end af fysiske abstinenser – kan være betydelig og svær at komme ud af, også uden en stor fysisk afhængighed. Begge former fortjener ægte støtte.
Hvordan finder jeg ud af, hvorfor jeg drikker?
Det er ofte arbejdet i terapi. Kognitiv adfærdsterapi fokuserer netop på at finde og håndtere de tanker, følelser, situationer, handlinger og belastninger, der fører til et stort alkoholforbrug – hvilket i bund og grund er dette spørgsmål, taget op systematisk. At skrive ærligt i en dagbog om, hvad du føler før, under og efter du drikker, afslører overraskende meget i sig selv. Vær tålmodig med dig selv undervejs.